søndag den 13. april 2014

Lørdagen starter med solen, som titter frem gennem gardinet. Så er det bare om, at komme op, denne dag skal udnyttes. Inden kaffen var løbet igennem kaffemaskinen, var haven blevet grå af dis... øv øv blev det nu endnu en af de dage ? Men hurra, efter en halv times tid, veg disen for solen, som atter fylder min have med sol, varme og energi. Et par ekstra kopper kaffe blev nydt, mens et par egern legede i de store træer, egernautomaten blev fluks fyldt op med hasselnødder. I min have er der flere fuglehuse, fodreautomater til diverse frø, nødder og fedtkugler. Fuglekasser til stærere og mejser er der også nogle stykker af. Mine piger griner, af os to "gamle" som kan falde i staver over fugle og egern, men der er nu noget hyggeligt over, at se flagspætten og alle de andre fugle, der finder vej til vores have.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar